Inspirationskatalog

I Hovedredaktionen på Pallegavebod har vi et stærkt ønske om en kortlægning og synliggørelse af alle de spændende måder, der bliver arbejdet med Pallegavebod rundt omkring på landets biblioteker.

Hvis I på dit biblioteket har lavet arrangementer, rundvisninger, biblioteksorienteringer eller andet, hvor I har brugt Pallegavebod i større eller mindre udstrækning, vil vi gerne have besked om dette.

Det kan være i form af en kort tekst-beskrivelse, links, billeder eller små videofilm – alt kan bruges og intet er for småt eller ubetydeligt!

Det hele bliver lagt op her i inspirationskataloget efterhånden som det dukker op.

PS. Vi holder os ikke for fine til også at tage imod rygter, så hvis du har hørt om biblioteker, skoler eller andre som har brugt Pallesgavebod i en eller anden sammenhæng, så sig blot frem!

Så post en kommentar herunder eller skriv til fwfp@odense.dk

Blå, grønne, gule og lyserøde bøger

Palles Gavebod på Roskilde Bibliotekerne

På biblioteket i Roskilde er Palles Gavebod brugt i mindre udstrækning, men med meget fin effekt. Ideen er så enkel som at udstille henholdsvis blå, grønne, gule og lyserøde bøger. Det ser ret godt ud og virker som en magnet, især de lyserøde bøger.

Her er nogle simple plakater i a4 til evt. genbrug.
Randi.pdfJohnjohn.pdfKuno.pdfOphelia.pdf

PlayIn med Kuno, Ofelia og de andre i Odense

Playin - med Pallesgavebod.dk

På Odense Centralbibliotek og på Aalborg Bibliotekerne indgår Kuno, Ophelia og de andre i et projekt som har til formål at bringe mobilmediet i spil ved interaktion mellem det fysiske og virtuelle biblioteksrum og at udvide rammerne for børnebibliotekerne gennem leg og oplevelser indendørs.

Målet er at inddrage børn aktivt i udviklingen af børnebibliotekets aktiviteter og at skabe interaktion mellem børnebibliotekets fysiske og digitale tilbud og udvikle brug af ny mobilteknologi og interaktiv læring indendørs på biblioteket.
Pallesgavebod.dk formidles via fysisk/digital leg på biblioteket idet der er udviklet en række spil, der med sidens figurer som guider, sender børn på opdagelse i rummet med sjove og varierede opgaver der kan løses i teams.

Vi håber at der også på et tidspunkt vil være et ægte mobiltilrettet indhold på Pallesgavebod.dk, som kan integrere de fysiske og det virtuelle biblioteksrum yderligere.

I projektet har vi afholdt flere sessions med deltagelse af henholdsvis børn og interesserede biblioteksformidlere fra hele landet. I november  undervises børn i henholdsvis Odense og Aalborg i egenproduktion af biblioteksspil på mobilen.

Onsdag den 30. november 2011 præsenterer børnene deres spil ved en workshop for alle interesserede biblioteksformidlere. Her får deltagerne også mulighed for selv at snuse til platformens muligheder. Deltagelse kan ske til projektleder Charlotte Dale på cbd@odense.dk, hvor du også kan få yderligere info om projektet.

Se evalueringsrapporten her
Besøg projektets hjemmeside

Mini-dyrskue i Farum med Palle

Vibeke Storch fra Furesøbibliotekerne fortæller om dyrskulearrangementet som de afholdt i forbindelse med  i uge 42 (2011) i forbindelse med “kæledyrs-temaet”:

Vi inviterede børn med kæledyr til at melde sig til dyrskue på biblioteket, vi havde sat en maksimumsgrænse på 25 tilmeldte – og nåede op på 24. Det viste sig at være helt passende.

Alle børnene kom på dagen med dyrene: kaniner, marsvin, hamstere, høns, hunde, vandrende pinde, ørkenrotter og en gekko (ved navn Gerda).
Alle kunne herefter stemme på deres yndlingsdyr, og blandt dem der stemte, trak vi lod om en publikumsgevinst.

Dommerpanelet, bestående af en dyrlæge fra den lokale dyreklinik, dyrehandleren fra den lokale dyrebutik og en “lægdommer” fra Farum Bibliotek gennemgik alle dyrene.
Dommerne voterede derefter og fandt frem til vinderen i fire forskellige kategorier: det sødeste, det sjoveste, det mærkeligste og det mest velplejede dyr.

Afslutning med præmieoverrækkelse og is til alle deltagerne. Omtale af Palles Gavebod og to ekstra-gevinster i form af Palle-t-shirts. Ca. 100 børn og voksne overværede og deltog i dyrskuet.

De to “fagdommere” erklærede bagefter, at det ville de gerne være med til næste år igen.
Et supergodt arrangement, hvor vi selvfølgelig vil ændre på forskellige detaljer næste gang, men afgjort noget, vi kunne tænke os at gentage.

Se mere her:
http://furesoe.lokalavisen.dk/gekkoen-gerda-gik-paa-biblioteket/20111020/artikler/710259740/1126
http://www.furesoebibliotekerne.dk/forside/om_bibliotekerne/aktuelt/minidyrskuet_19_10_

Hvis du ønsker mere info om arrangementet, kan du kontakte Vibeke Storch på vist@furesoe.dk

Arkademaskiner med Palle i Århus

I Århus har bibliotekerne for nylig udviklet en række palle-arkade-spillemaskiner. Maskinerne bliver taget i brug i disse uger, og i Århus er man spændt på hvordan børnene tager imod maskinerne, som præsenterer palle flot med logo og udsmykning. Softwaren er ikke koblet op på indhold fra pallesgavebod, men mon ikke at de superflotte kabinetter vil skabe opmærksomhed omkring brugen af pallesgavebod.dk?

Arkade maskine Århus

I maskinerne ligger der foreløbig 10-15 sjove spil, som kan styres med joystick og knapper, men det er tanken at brugere erfaringerne fra brugen af maskinerne til at udvikle yderligere på softwaren.

Maskinerne står foreløbig på Hovedbiblioteket og i Risskov Bibliotek, hvor de kan afprøves, hvis vejen skulle falde forbi.
Nærmere information om maskinerne kan fås hos Børnebibliotekskonsulent Kirsten Dyrberg Grønne på kdg@ aarhus.dk


Biblioteksorientering i Hvidovre

I mit arbejde med Palles Gavebod og på Temadagen i Gentofte den 6. oktober 2011, hvor jeg kom med et oplæg om Hvidovre Bibliotekernes tilbud til folkeskolerne, der har jeg bl.a. fortalt om Palles Gavebods Stjerneløb her i Hvidovre

Vi er 4 kollegaer, der lavede det i hast – men det har vist sig at fungere rigtig godt hos os. Og børnene synes, at det er sjovt.

Rigtig mange har spurgt, om de ikke må arve materialet. Det må I gerne – og også redigere i det, som I lyster. Hvidovre Bibliotekerne består af 2 biblioteker Avedøre Bibliotek og Hovedbiblioteket, så vi har forsøgt at lave materialet så det kan bruges uanset hvilke bibliotek, det foregår på.
Vh. Karen Agergaard, Hvidovre Hovedbibliotek.

Brev til klasselærerne (word)
Brev til 4. klasserne (word)

Biblioteksorientering – Hvidovre Bibliotekernes tilbud til kommunens folkeskoler.
Oplæg på Temadagen i Gentofte den 6. oktober ved Karen Agergaard (PDF)

Stjerneløb – internt notat (word)
Holdkort til stjerneløbet (PDF)
Poster til stjerneløbet (PDF)

Fotokort til det sejeste og det kedeligste på biblioteket (PDF)

Figurernes yndlingsbøger (PDF)
4. klasses yndlingsbøger (PDF)
4. klasses yndlingsbøger uden skole (PDF)
Pallecrewet´s yndlingsbøger (PDF)

Nyhedsstudie på Gentoftegades  Bibliotek

I Gentofte ( Gentoftegade Bibliotek) har man i anledning af nyhedstemaet lavet et nyhedsstudie, hvor børnene kan optage videoer. De kan redigere deres optagelser i Wondows Movie Maker og uploade dem til pallesgavebod.

Indretning med Palle på Morsø Folkebibliotek

Hele området for de 8-11 årige er indrettet med Palle-effekter og farver og man har med stor effekt forstørret figurerne, brugt selvklæbende-laminering, klippet dem ud og klistret figurerne på gulve, krybber, vægge mv.

Når der bliver lavet kuponer til quizzer og konkurrencer, plakater osv til målgruppen har disse altid en Palle-figur på som blikfang.

Ved alle arrangementer  for målgruppen og ved skoleklassers biblioteksbesøg bærer personalet de flotte Palle T-shirts, ligesom der altid står bogmærker fremme i børnebiblioteket. Disse deles ud i stor stil når der er skoleklasser på besøg.

Biblioteksorientering med Palle i Kolding


Tjek hvordan man med pallesgavebod som omdrejningspunkt arbejder med biblioteksorientering på Kolding Bibliotek

Biblioteksorientering_aarsmøde_palle_2011

opgaver 2011

Med Palle på Safari i Brønderslev

Med et metodisk udgangspunkt i brugerdreven innovations har man på Brønderslev Bibliotek samarbejdet med to skoler omkring udvikling af en biblioteksorientering med udgangspunkt i Pallesgavebod.

Palles Safari – oplæg til projekt.pallesgavebod.dk

Palles Gavebod i det fysiske rum – det interaktive gulv

 

 

De 6 Centralbiblioteker arbejder med Gentofte som projektleder sammen om at  gøre Palles Gavebod til en levende og bevidst del af børnenes og børnebibliotekarens opfattelse af biblioteket. Samspillet og interaktionen med det digitale gulv medfører, at børnene med krop og sjæl kan browse gennem Palle, og med andre ord  skabe en form for helhedsbillede af biblioteket som et både et fysisk og et digitale/virtuelle oplevelses- og læringsrum.


Inspirationsvideo fra Odenplan i Stockholm

Projektet udvikles konkret i Gentofte og skal derefter implementeres i de øvrige centralbiblioteker. Efterfølgende vil det være muligt at koble andre andre biblioteker på.

I udviklingsfasen inddrages børn og børnebibliotekarer for at sikre den optimale anvendelsesgrad og minimere implementeringsrisici. Der etableres desuden dialog med DBC med hensyn til login proceduere og kobling  bibliotekssystemet/Palles Gavebod.

Projekt gennemføres i 2 faser, hvor fase 1 er hovedfasen med inddragelse af børn, børnebibliotekarer og andre for at udvikle en fuldt aktuel og anvendelig Mock-up – altså en model af det færdige produkt til brug ved produktudvikling.

De to DTU studerende, der har fostret projektet, knyttes til projektet i fase 1 med den opgave at tilrettelægge, gennemføre de relevante brugerworskhop, udvikle mock-up’en og udarbejde en kravsspecifiaktion, der kan anvendes i fase 2 til programmering mv.

Fase 1 omfatter:

  • Workshop med børnebibliotekarer
  • Workshop med børn
  • Møde/Workshop med centralbibliotekerne /Konsortiebibliotekerne
  • Møde/Workshop med DBC
  • Workshop med præsentation af MOCK-Up
  • Udvikling af Mock-up og kravspecifikation

Fase 1 foregår i perioden 1. oktober 2011til 1.februar 2012 med ”aflevering” 20.december 2011 og endelig tilretning samt planlægning af fase 2 i januar 2012.

palles gavebod Biblio Slideshow 2

Leave a Reply